Har dine fliser brug for en algebehandling?
Det fugtige vejr i Danmark giver gode vilkår for grønne alger. Men heldigvis kan du gøre noget ved det. Med god vedligeholdelse og en årlig algebehandling kan du holde dine fliser, træterrasse og facade flot og præsentabel i længere tid.
Hvad er alger?
Alger er små planter, der findes overalt i naturen. Men de trives særligt på steder, hvor der er skygge og fugtigt. Når algerne får fat, giver de dine belægninger et kedeligt udseende. De gør belægningerne glatte – særligt i regnvejr.
Hvor vokser algerne?
Alger vokser særligt på overflader, hvor der er fugtigt og skygge. Det kan være på dine fliser omkring huset, på din husfacade, dit tag og din træterrasse
Hvorfor skal du fjerne algerne?
Selvom alger er naturlige planter, skal du fjerne dem. De kan nedbryde den overflade, de vokser på, så den får revner og skader.
Vokser algerne på steder, hvor du og din familie går – f.eks. dine belægningssten omkring huset eller på din terrasse, så har du sikkert oplevet, hvordan de grønne alger gør overfladen glat som is – særligt i regnvejr.